Anmeldelse af Garmin Vivofit 4 aktivitetsarmbånd

Dette er en anmeldelse af Garmin Vivofit 4 aktivitetsarmbånd, som jeg har testet i forbindelse med en større test til FitFact.dk, et forbrugersite der tester fitnessudstyr. Jeg har nu prøvet det populære fitnessarmbånd i 1 måneds tid og er klar med mine tanker.

Hvad skal man egentlig med et aktivitetsarmbånd?

Ja, hvad skal man egentlig med det? Det er faktisk et godt spørgsmål mener jeg og faktisk også min konklusion efter at have brugt Vivofit 4 i lidt over en måned.

Lad os begynde med at få helt styr på hvad Vivofit 4 egentlig er.

Vivofit 4 er det billigste aktivitetsur fra Garmin til en pris på ca. 400-500kr. Det måler antal skridt, kalorier og viser tid. Der er også et ur. Det måler IKKE puls og har IKKE GPS

Det er sidstnævnte mangel, der gør at jeg begyndte denne anmeldelse med at spørge hvad man egentlig skal med et aktivitetsarmbånd, i hvert fald et der har disse mangler.

Skridttæller ikke aktivitetsarmbånd

For selvom Vivofit 4 kalder sig selv et aktivitetsarmbånd, så er det faktisk ikke det, men en skridtmåler.

Går man lidt op i pris og anskaffer sig for eksempel et Fitbit eller et dyrere Garmin, så får man pulsmåler med i købet og det mener jeg er helt afgørende for om man kalde det et aktivitetsarmbånd. De dyrere modeller har også GPS.

Vivofit 4 har ingen af delene, hverken pulsmåler eller GPS. Det betyder så også at armbåndet kun kan måle skridt og ud fra dette beregne et slags kalorieforbrug.

Jeg var faktisk overrasket over at der ikke var pulsmåler, selv i de billigste modeller. For hvad skal man egentlig med skridtmåler uden andet til? De fleste af os dyrker jo mange forskellige former for motion i hverdagen. Vi går, vi cykler, vi løber, vi styrketræner og bruger maskiner. Vivofit 4 kan kun måle gang og løb. Det har jeg ikke brug for. Min telefon kan måle dette mere præcist med Endomondo app.

Når jeg siden har researchet har jeg fundet ud af at denne model er populær blandt børn og så giver det jo pludselig mere mening. Det er helt sikkert noget jeg kan se som en god motivation til børn, som kan se hvor meget de får rørt sig.

Til voksne kan jeg ikke se ideen.

Du kan se fuldstændig de samme oplysninger på Endomondo eller tilsvarende apps uden større besvær. Desuden er det svært at få tilsluttet Vivofit 4 til appen og manualen er mangelfuld. Jeg giver 2 stjerner ud af 5. Køb en dyrere model med pulsmåler og GPS eller brug din mobiltelefon. Vivofit 4 er ikke pengene værd.

Skriv en kommentar