Skal du have en hjemmeside i WordPress og mangler du et godt, og måske billigt, webhotel til formålet?
WordPress er verdens mest populære software til hjemmesider, så skal du igang med det har du, efter min mening, truffet det helt rigtige valg.
I denne guide får du mine anbefalinger til de bedste webhoteller til WordPress, baseret på mere end 10+ års erfaring med udvikling og brug i WordPress.
Et godt webhotel til WordPress skal være hurtigt, have god support og have mulighed for daglig backup.
Se hvilke WordPress webhoteller jeg anbefaler lige nedenunder eller få svar på dine spørgsmål i guiden.
Indholdsfortegnelse
Hvad er WordPress hosting egentligt?
WordPress er et “content management system”, forkortet CMS, som gør det nemt for dig at udgive indhold på en hjemmeside.
Et webhotel, også kaldet hosting, er et firma der tilbyder serverplads, hvor du kan gemme dine filer og databaser, som WordPress skal bruge for at fungere.
WordPress er også det mest populære CMS i verden med over 40% af alle hjemmesider.
Næsten alle hosting firmaer kan tilbyde hosting af WordPress med få klik med musen.
Nogle hosting firmaer også har specialiseret sig i at hoste WordPress, så din hjemmeside kan køre ekstra hurtigt og du får ekstra meget sikkerhed.
WordPress webhoteller kan derfor både være almindelige webhoteller hvor du kan få WordPress eller hosting firmaer, som har specialiseret sig i netop WordPress.
Guide til køb af WordPress webhotel
WordPress er verdens mest populære CMS (content management system) med over 40% af alle hjemmesider i verden.
De fleste udbydere af hosting og webhoteller kan derfor nemt bruges til WordPress. Hos langt de fleste webhoteller kan du bogstavelig talt installere WordPress med et par klik.
Men derfor kan der godt være forskel på hvilke webhoteller der egner sig godt til WordPress, for WordPress har nogle særlige behov og krav for at køre godt.
Jeg har arbejdet med WordPress i over 10 år, som blogger, i markedsføring og som udvikler.
Derfor ved jeg også at det er vigtigt at vælge et webhotel der passer til dine behov, hvad enten du skal være blogger, lave en firma hjemmeside eller drive en webshop.
I denne del af guiden får du mine bedste tips fra 10 års erfaring, til at vælge den rigtige hosting til WordPress.
Sådan vælger du det rigtige webhotel til WordPress
Få et webhotel som du kan vokse med, hvor det er nemt at skalere og hvor firmaet bag har godt styr på WordPress og det tekniske.
Undgå at betale for meget for standardvare og undgå at få ubehagelige overraskelser, hvis du for eksempel bliver hacket.
Det er mine to overordnede anbefalinger, som selvfølgelig kræver en uddybning, og det begynder med at finde ud af hvad dine behov er.
Hvad er dine behov?
De fleste hjemmesider falder ind under en af disse kategorier:
- Blog
- Firma hjemmeside
- Webshop
Blog
En blog kan være både den personlige blog, en erhvervsblog eller en blog om et emne, for eksempel en hobby.
Bloggen kan være kommerciel eller privat. En blog kræver ikke ret mange resurser.
WordPress er oprindeligt udviklet netop som blog og derfor får du også den bedste effektivitet ud af WordPress på denne måde.
Derfor kan du også klare dig med mindre resurser på dit webhotel.
Det er kun hvis du får rigtig mange besøgende, tusindvis om dagen, at du har behov for mere end et basic webhotel.
Firma hjemmeside
En firma hjemmeside er typisk en statisk hjemmeside, der fungerer som visitkort for kunder.
Her kan kunderne se produkter og services og kan måske booke tid eller kontakte firmaet.
Hjemmesiden er typisk tung på design og det visuelle udtryk og indeholder måske flere slags indhold som video og lyd.
En simpel firmaside fx til et lille håndværker firma kræver kun få resurser, mens en top designet firma hjemmeside, opbygget i en page builder og med masser af video, kan kræve mange resurser.
Når du er virksomhed har du behov for sikkerhed og hastighed, så din side altid er oppe og alle kunder altid ser din side, når de søger efter den.
Derfor anbefaler jeg at du får et webhotel med god support, backup og mulighed for at få hjælp, hvis du bliver hacket.
Webshop
En webshop i WordPress er typisk i tilføjelsen Woocommerce og er populær med mange, da den er gratis og forholdsvis nem at komme i gang med.
WordPress er dog ikke oprindeligt udviklet som webshop og derfor fungerer WordPress heller ikke mest effektivt på denne måde.
Det betyder at du skal bruge flere resurser på webshoppen end på bloggen og derfor kan det give ekstra god mening at se efter en egentlig WordPress hosting, hvis du skal have en WordPress webshop.
Når du har en webshop anbefaler jeg at købe et større webhotel med god med RAM og CPU.
De vigtigste ting når du køber et WordPress webhotel
Når du har fundet ud af hvad dine behov er, altså om du skal have en lille pakke, en stor pakke eller “VIP hosting”, er det tid til at vælge en udbyder.
De virker jo ens set udefra, så hvordan vælger man den rigtige?
Du kan i hvert fald starte med at se på hvad de faktisk tilbyder. Her de vigtigste faktorer som jeg vil fremhæve:
Backup
Daglig backup er det vigtigste, hvis du driver virksomhed på dit website.
Jeg gentager lige for en sikkerhed skyld:
Daglig backup er det absolut vigtigste, som der SKAL være, hvis du driver en seriøs forretning.
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at kunne gendanne sin hjemmeside med dagens seneste backup, hvis noget går galt og det kan det altså nemt komme til.
Hvis ikke du har backup, så bygger du din forretning på sand.
WordPress er udsat for mange hackerangreb og det er næsten en garanti at du på et eller andet tidspunkt bliver hacket.
WordPress har også mange software opdateringer og ikke sjældent går noget i stykker og må fixes.
Med daglig backup kan du løse begge problemer med et par klik og i stedet gendanne dine hjemmeside i funktionel tilstand.
Det er dog ikke alle der har behov for daglig backup. Hvis din hjemmeside skal være en statisk hjemmeside, der sjældent ændrer sig, fx en simpel side for dit firma, så kan du nok godt nøjes med backup 1 gang om ugen.
Men hvis du ofte skriver og laver indhold på bloggen eller du udvikler på din shop, så gør dig selv en tjeneste og få et webhotel med daglig backup.
Cache
Cache er en resursesparende funktion, hvor statiske elementer som billeder og tekst, gemmes som færdige sider, som dine besøgende hurtigere kan hente.
Det får siden til at loade hurtigere og bruger mindre resurser.
WordPress er en database drevet side. Det vil sige at alt dit indhold ligger i en database og skal hentes frem når en besøgende lander på din side.
Det er lidt teknisk at forstå, men det svarer til at du måske sidder i butik og ved hvad dine kunder normalt spørger om. Så har du forberedt svar på de spørgsmål i stedet for at skulle tænke dig om hver gang.
En side med cache loader væsentligt hurtigere og det er godt for brugeroplevelse og SEO.
De fleste WordPress sider bruger plugins til cache, det vil sige, inde i selve WordPress, men der findes også hosting firmaer der kører deres egen cache på serveren. Det er ikke altid en fordel.
PHP version
PHP er det programmeringssprog som WordPress er udviklet i. For at WordPress skal kunne køre på serveren, skal der altså være installeret PHP på serveren.
PHP er et næsten 30 år gammelt programmeringssprog fra en tid, hvor internettet var meget anderledes end nu.
Derfor er der løbende blevet videreudviklet på kodebasen og de nyere versioner af PHP bliver derfor stadigt hurtigere og mere effektive.
Det betyder faktisk en stor forskel i hastighed på din hjemmeside.
Hvis din server har en gammel version af PHP, vil din hjemmeside kunne opleve at loade super langsomt. Det er virkelig ikke godt.
Derfor skal du se efter om dit webhotel har den nyeste version af PHP og om du eventuelt selv kan vælge hvilken version der skal være installeret.
RAM
RAM har samme funktion på en server som på din computer, nemlig som midlertidig hukommelse når du bruger programmer.
Ligesom på computeren betyder mere RAM at du kan bruge flere programmer samtidig og flere resurser i det hele taget.
WordPress er ikke et tungt program som udgangspunkt, men hvis du har en webshop med Woocommerce eller du importerer eller eksporterer store mængder data, fx som feeds, så vil du hurtigt opdage at din RAM bliver brugt.
Hvis ikke du har nok RAM på dit webhotel kan du simpelthen opleve at din opgave i WordPress går i stå.
For dig der har en blog eller en firma hjemmeside er mangel på RAM sjældent et problem.
Men hvis du har en Woocommerce webshop eller arbejder med store mængder custom posts eller feeds, så er RAM meget vigtigt.
Sikkerhed
WordPress er som sagt verdens mest populære CMS med en markedsandel på over 40%.
Derfor er WordPress desværre også et oplagt mål for hackere, der bryder ind i WordPress installationer og tilføjer diverse malware og hacks, der typisk har til formål at vise reklamer for spam.
Hacking af WordPress er et reelt problem, som skal tages alvorligt.
Når skaden er sket er det et meget større arbejde at rydde op, end det ville være at beskytte sig ordentligt i første omgang.
I dag gør de fleste webhosts en del ud af sikkerhed og sørger for at de mest oplagte muligheder for hacks er fjernet fra en standard installation af WordPress.
Men det kan stadig gå galt og her er det super vigtigt at du kan få hjælp af dygtige mennesker.
Nogle hosts tilbyder at fjerne hacks for en pris og her er der stor forskel. I den billige ende fra $100 til flere tusinde danske kroner.
I det hele taget bør du tage WordPress sikkerhed alvorligt og ikke overlade det til dit webhotel. Det er ikke så svært som det lyder.
Staging
Staging betyder at man har to versioner af sin hjemmeside, en der er “live” og vises til de besøgende og en i “stagning”, som er den man udvikler og tester ændringer på.
Med en staging server kan man derfor teste ny software og ny desing i et trygt miljø, mens man tjekker for fejl og mangler.
Det kan være en stor fordel for dig, hvis du arbejder med at lave ændringer løbende på din hjemmeside.
Det er nemlig sjældent at større ændringer bare fungerer første gang.
Det er ikke smart at rette i en hjemmeside mens den er online. Hvis det går galt risikerer du at den går ned og dine besøgende ikke kan finde den.
Med staging kan du slippe for disse bekymringer.
Support
Sidst, men helt sikkert ikke, mindst, er support. Nogen vil måske sige det næsten er det vigtigste.
Support er mange ting og det er vigtigt at have realistiske forventninger til hvad det betyder for dig.
Mange der har haft udenlandsk hosting bliver overraskede over manglen på support hos danske webhoteller.
Hos de store udenlandske spillere er der normalt 24/7 chat support og telefonsupport (for en pris).
Det er der sjældent hos de danske og i så fald kun mod høje priser.
Det hænger selvfølgelig sammen med lønniveauet i Danmark, men også at service måske ikke er det samme som i USA generelt.
Support er der for at løse tekniske problemer. De kan ikke undervise dig i hvordan tingene fungerer.
Hvis du har det for øje, vil du få en meget bedre oplevelse.
Alligevel vil jeg anbefale at gå efter et webhotel med telefonsupport, hvis du driver en forretning, for det er meget nemmere at forklare sig og få forklaret over telefonen.
Det koster ekstra, helt sikkert, men det er det værd, hvis din hjemmeside er vigtig for din indkomst.